VELKOMMEN

SKØL BRYGKOMPAGNI er en BOTTLESHOP hvor vi sælger et begrænset og nøje kurateret udvalg af fantastiske øl fra det meste af verden til den kvalitetsbevidste ølkunde.

SKØL BRYGKOMPAGNI er en MIKROBAR, hvor en lille håndfuld øl på fadølshaner vil gøre stedet til en hybridforretning, hvor besøgende kan tage en inspireret pause.

SKØL BRYGKOMPAGNI er et NANOBRYGGERI, hvor vi, med vores indsigt i øllets verden og vores kompetencer som håndbryggere, vil balancere det grænsesøgende og tilgængelige og have kompromisløs kvalitet og bæredygtighed som afgørende pejlemærker. Det øl vi brygger, sælges i vores egen bottleshop, såvel som i on-trade og off-trade.

SKØL BRYGKOMPAGNI tilbyder derudover også arrangementer, såsom ølsmagninger, både ud af huset, men også i vores hyggelige lokaler i Skibbrogade. Kontakt os for at høre nærmere

KLUB SKØL

Hos SKØL vil vi være mere end blot en bar, en bottleshop og et bryggeri. Vi vil nemlig gøre noget ekstra for at dyrke øllet sammen med dig og alle andre i Kalundborg, der deler interessen for mikrobryg og det glimrende fællesskab, der følger med.

Derfor tilbyder vi et medlemskab til KLUB SKØL til kun 195 kr. om måneden.

First payment: 1. juli 2023

Som medlem får du hver måned:

5 spændende og forskellige øl, håndplukket af os

Det kan både være spritnye udgivelser, eller klassikere som vi synes fortjener et genbesøg.

1 gratis fadøl efter eget valg i vores bar

Vores udvalg på hanerne vil ændre sig over tid og du vil derfor få mulighed for løbende at smage på nye øl. 

10% rabat på alt fra vores bottleshop

Flasker og dåser to-go. 

Invitation til eksklusive klub-arrangementer i shoppen

Det kan fx være når Amager Bryhus udgiver deres årlige ‘Outlaw’-serie, eller vi bare har en helt særlig flaske øl eller fustage stående, som vi gerne vil dele med jer medlemmer.

Som startbonus til nye medlemmer giver vi desuden et stilsikkert SKØL-glas og en håndsyet og bæredygtig mulepose, som du kan bære dine øl med hjem i, når du henter dem.

First payment: 1. juli 2023

HVEM ER VI?

Teamet bag SKØL BRYGKOMPAGNI består af Søren Frøkiær og Klaus Peter Nielsen. Vi har begge flere års erfaring som håndbryggere og ølnørder.

Vi vendte begge i sommeren 2020 hjem til Kalundborg efter 18 år i København, hvor vi bl.a. turnerede verden rundt med vores rockband Marvins Revolt.